Perfekt flæskesteg på kun 2 timer

Flæskesteg behøver ikke være en videnskab -prøv denne nemme opskrift og få en lækker steg på bare ca. 2 timer.

Ingredienser


∙ 1 kamsteg med svær uden ben, ca. 1½ kg
∙ Groft salt, peber
∙ 3 laurbærblade
∙ 8 nelliker

 

Sådan gør du:


Tænd ovnen på 200 grader.

Start med at duppe stegen tør.

Rids dernæst sværen igennem - det er ikke altid gjort så grundigt fra producenten.

Placer stegen i et ovnfast fad med sværen nedad og sæt fadet i ovnen.

Hæld kogende vand ved stegen, så sværen er dækket og steg den i 20 min.

Tag flæskestegen ud og læg den på en rist. Gnid rigeligt med salt og peber ind i stegen, helt ned mellem sværene.

Stik laurbærblade og nelliker.

Steg din flæskesteg videre i ovnen i ca. 1 time og 15 min. Denne gang skal sværen vende opad.

Tag din steg ud. Er sværen endnu ikke er blevet sprød, sætter du den ind igen under ovnens grillelement.

Grill forsigtigt til sværen er sprød. Her kan du med fordel lægge en korkprop under, så sværen ligger plant. Dæk evt. med stanniol, hvor sværen har fået nok.

Hold godt øje med stegen, så den ikke branker.

Når stegen er færdig, bør den hvilke i ca. 10 min., inden den skæres for.

Velbekomme!