Opskrift på de lækreste brunkager

Vi er vilde med denne fantastiske opskrift på sprøde brunkager fyldt med smag. Prøv den selv, og se hvad vi mener!

Forberedelsestid: Ca. 15 min.
Trækketid: 1 døgn
Bagetid: Ca. 7 min.

 

Det skal du bruge:


Brunkagedej

∙ 250 g blødt smør i stykker
∙ 125 g lys sirup (ca. ¾ dl)
∙ 250 g sukker (ca. 3 dl)
∙ 1 spsk stødt kanel
∙ 1 tsk stødte nelliker
∙ 100 g hakkede, smuttede mandler
∙ 25 g finthakket sukat
∙ 1¾ tsk potaske (alternativt kan natron anvendes)
∙ 1 spsk vand (lillefingervarmt)
∙ 500 g hvedemel (ca. 8½ dl)


Glasur

∙ 1 æggehvide
∙ 150 g flormelis
 

Udstiksforme

 

Sådan gør du:


Bland smør, sirup og sukker i en tykbundet gryde.

Lad blanding smelte ved jævn varme, mens du rører rundt - det må ikke koge.

Kom den søde smørblanding i en skål, hvor du tilsætter kanel, stødte nelliker, mandlersplinter og sukat.

Rør grundigt, mens temperaturen på blandingen aftager. 

Opløs potasken i vandet og rør det lidt efter lidt i blandingen sammen med melet.

Når dejen har taget form, stilles den tildækket i køleskabet i mindst 1 døgn. 

Rul dejen helt, helt tynd og brug udstiksformene til at lave flotte kager.

Læg dem på bageplader med bagepapir.

Bag brunkagerne øverst i ovnen i ca. 7 min. (hold gerne øje undervejs).

Pisk en glasur af æggehvider og flormelis - sørg for at masse bliver helt glat og uden klumper.

Pynt kagerne, når de er kølet af.

 

Velbekomme!