Kender du disse uundværlige apps?

App-junglen er fuld af finurlige apps, men det kan være svært at opstøve de virkelig brugbare. Derfor har vi gjort fodarbejdet for dig og giver dig her vores bud på fem uundværlige apps.

1. Gør forårsrent i indbakken


Er du også træt af nyhedsbreve og reklamer, der tikker ind i indbakken, som du ikke kan huske at have tilmeldt dig - og som du ikke orker at få sorteret i? Så er app'en Unrol.me sikkert noget for dig! App'en scanner din indbakke og danner et overblik over alle tilbagevendende mails. Du kan herefter let markere, de mails, du ikke længere ønsker at modtage, hvorefter Unroll.me sørger for afmeldingen.
Gratis app. Tilgængelig i App Store og Google Play.

 

2. Slip for en tur i IKEA


Med den nye AR-app IKEA Place kan du teste, hvordan forskellige IKEA-møbler vil se ud i dit hjem - uden at forlade din sofa. I app'en kan du nemlig virtuelt placere IKEA møbler der, hvor du vil have dem. Du scanner ganske enkelt bare det rum, du gerne vil indrette, hvorefter app'en tillader dig at indsætte møbler i rummet. IKEA Place giver et nøjagtig indtryk af møblernes størrelse, design funktionalitet.
Gratis app. Tilgængelig i App Store og Google Play.

 

3. Få en kompetent telefonpasser


Vil du gerne have styr på dine opkald, vide hvem der ringer og undgå uønskede kald? Så kan Truecaller være den helt rette app for dig! Den identificerer ukendte opkald og kan blokere de uønskede. Den kan desuden vise navne og fotos på dem, der ringer. Og så den trækker på en fællesskabsbaseret blokeringsliste på over 200 millioner brugere.
Gratis app. Tilgængelig i App Store og Google Play.

 

4. Træt af overfyldte fitnesscentre?


Så kan du vælge den alternative app-træning, SEVEN, som gør træningen nem at passe ind i din hverdag. "Jeg har for travlt"-undskyldningen kan ikke bruges her. Appen består nemlig af intensive træningspas af en varighed på blot 7 minutter.
Gratis app. Tilgængelig i App Store og Google Play.

 

5. En god gammel klassiker - nu til mobilen


Med Yahtzee With Buddies har du mulighed for at invitere dine venner til et godt og gammeldags spil Yatzy. Spillet kan køre over adskillige dage, så du kan nemt lige tage en tur, hver gang du lige har 5 minutter i bussen. Skal der lidt ekstra spænding i spillet, kan du endda sætte penge på højkant.
Gratis app. Tilgængelig i App Store og Google Play.

 

 

Pssst... Husk du også kan hente bytorvHORSENS app'en lige her:  

Download bytorvHORSENS app'en på app store Download bytorvHORSENS app'en på google play