Hvad ville butikschefen selv vælge?

Få butikschef Cecilie aka Cilles bedste anbefalinger til garderoben lige nu og hør, hvad du kan forvente, når du besøger b.young, bytorvHORSENS.

Cecilie Winther Jørgensen

Butikschef i b.young, bytorvHORSENS

Hvad er de største tendenser i forår/sommer 2018 hos b.young?

Hva' ska’ der på - der ska' farve på! De største tendenser er helt klart, at der er farve og spræl på de styles, som vi får. Vi har mange stærke farver og skønne print og mønstre – og især blomster-print hitter igen i denne sæson.

Hvad synes du er et absolut musthave lige nu?

Et personligt musthave i forårets/sommerens garderobe må være noget i leopard-print og en T-shirt med tryk. Vi får f.eks. en rigtig fin T-shirt fra b.young med en flamingo, hvor kroppen er af pallietter. Et musthave må helt klart også være en kimono i sæsonens prints.

Hvad kan kunderne forvente, når de besøger b.young?

De kan forvente et hyggeligt besøg i en butik, hvor vi går op i den individuelle kunde. Det handler om HENDE. Her behøver det ikke at gå så stærkt - med mindre kunden har travlt. Vi er 5 søde piger, som gør vores ypperste for at finde netop dét, som kunden ønsker, samtidig med at hun får en god oplevelse i en farverig butik.

Hvad lægger du vægt på, når du skal rådgive en kunde?

Jeg lægger stor vægt på ærlig og oprigtig betjening, hvor vi lytter til kundens behov og derved finder frem til det helt rigtige uden lange, unødvendige salgstaler. Jeg synes personligt også, at det er super hyggeligt med hyggesnak, så vi lærer vores kunder at kende – og dermed nemmere kan hjælpe hende næste gang. Hos os må man gerne bare komme ind forbi for at sige hej!

 

Cille’s favoritter

Flamingo T-shirt: b.young, kr. 249,95

Skjorte: b.young, kr. 399,95

Kimono: b.young, kr. 339,95

Bukser: b.young, kr. 349,95