Butikschefens anbefalinger - Flying Tiger Copenhagen

Vi har sat Butikschef i Flying Tiger Copenhagen, Jeanette, i stævne til snak om at arbejde i en finurlig butik med masser af skøre varer.

Jeanette Madsen

Butikschef i Flying Tiger Copenhagen

Hvad sælger I mest af?


Slim er virkelig et hit, og det som vi sælger allermest af. Vi kan godt mærke, at der er en stor “slim-dille” over os.


Hvad er dine favoritter?


Det er klart vores store udvalg af lækre krydderier. Vi har alt lige fra kardemomme til spændende grill-krydderier.


Hvilke 4 ting er uundværlige til en fest?


Vimpler, sjove sugerør, shotsglas og beerpong - men vi har alt muligt sjovt, som kan sætte gang i en fest.


Hvad er den skøreste ting, som I har haft på hylden?


Vi har jo ikke andet end skøre ting - men vores falske "lort" må helt sikkert være noget af det skøreste, vi har.  
 

Hvad vil du anbefale i gave til en dreng på 10 år?


Den populære “Klem-mig-bold” kunne være en sjov gave. Det er en blød bold i et net, som “popper” ud gennem hullerne i nettet, når man klemmer på bolden.


Hvad er det sjoveste ved at arbejde i en Flying Tiger butik?


Det sjoveste ved at arbejde her er, at ingen dage er ens. Vi får så mange sjove og "skæve" varer hjem hver dag. Alle kunderne bliver glade for at komme her i butikken, fordi vi har alt det, man ikke regnede med, man manglede. flying tiger er den sjoveste arbejdsplads, jeg har haft, fordi man må være anderledes, og ikke mindst fordi man finder sit indre legebarn frem. Jeg startede i 2007 i København og har holdt ved siden.